Beliggenhed

Hvor skal du placere din ny forretning

Du bør undersøge området, hvor du vil åbne forretning. Det er vigtigt, at området har miljøet, omgivelserne og infrastrukturen, der kan matche dit kundegrundlag.

Hvis du tænker på at åbne en kiosk, café eller delikatesse-forretning, vil det være relevant at tjekke, om er parker, strande, trafikstrøg og lignende, som kan genere et potentielt kunde-flow.

Du bør selvsagt tilpasse din ny butik det kundegrundlag, der findes i nærområdet. Herudover bør du vurdere, om dit muligvis kommende forretningslokale trænger til istandsættelse eller et lettere facelift.

Tjek infrastruktur m.v.
Infrastrukturen må også analyseres: Er det nemt at komme til og fra området for dine kunder og evt. leverandører? Vil dine butikslokaler være let tilgængelig for måske cyklende kunder? Er der parkerings-muligheder, gode busruter eller togforbindelser i nærheden …?

Og endnu en vigtig ting: Findes der måske potentielle konkurrenter i nabolaget? Tag en grundig tur rundt i området og ´sondér terrænet´.