Danmarks Bedste Shoppingcenter Kåret

Så er der sat navn på landets bedste shoppingcenter. Frederiksberg Centret, med dets over 90 butikker, vandt prisen for Danmarks Bedste Shoppingcenter på over 25.000 kvm. Det oplyser Estatemedia.dk. Den nye titel har gjort det endnu mere eftertragtet at have butikslokaler i Frederiksberg Centret, hvilket i forvejen var attraktivt.

Centret har udvidet med 21 butikslokaler til leje

Kåringen af Danmarks Bedste Shoppingcenter foregår hvert andet år, og 2015 faldt valget altså på Frederiksberg Centeret i sin størrelseskategori. I de senere år har Frederiksberg Centret gennemgået en stor udvidelse og make-over. Således har centret fået hele 10.000 ekstra kvadratmetre og dermed 21 ekstra butikslokaler til leje. Der har vært rift om disse, da centret allerede fra sin åbning har været meget populært, og i dag er centret fuldt udlejet. De nye butikslokaler til leje involverer blandt andet end hel etage med fokus på modetøj. Det nye, ombyggede center og de nye butikker slog dørene op i foråret 2015.

Også Danmarks Flotteste Shoppingcenter

Den omfattende renovering og make over af såvel gangarealer som de forskellige butikslokaler har båret frugt. Den fine pris som det bedste shoppingcenter var nemlig ikke den eneste pris, Frederiksberg Centret hentede hjem, da eventet fandt sted den 22. oktober 2015 i Tivoli Hotel & Congress Center. Centret vandt også den prestigefyldte pris som Danmarks Flotteste Shoppingcenter. Og det er til at forstå. I Frederiksberg Centret har man nemlig sat alt ind på at skabe et shopping univers, der er lige så eftertragtet som, det man finder på Strøget. Der er skabt fine omgivelser for de enkelte butikslokaler til leje og funktionelle, smukke fællearealer, der giver kunderne mulighed for at slappe af i attraktive, behagelige omgivelser.

Skal kæmpe om skandinavisk pris

Vinderne af de respektive priser udvælges ud fra resultater fra en kundeinterviewundersøgelser. Herudover spiller en jurys bedømmelser samt besøg i centrenes butikker også ind på udvælgelsen af vinderen. Frederiksberg Centeret skal nu gå videre i en konkurrence om at vinde titlen som Skandinaviens Bedste Shoppingcenter på over 25.000 kvm.

Butikskøb udgør 80 % af vores handler

Danskerne er et traditionelt folkefærd. Til trods for, at nethandlen er et stigende fænomen, lægger danskerne klart flest penge i fysiske butikker.

Typiske indkød

Klart størstedelen af detailsalget sker i fysiske butikker, hvad end dette indebærer tøj, sko, mad, udstyr eller noget helt femte. Dette har flere årsager. Først og fremmest, klares de fleste dagligvareindkøb enten på vej til eller fra arbejde. Hernæst haves fortsat en mindre mistillid til webshops blandt danskerne, da mere konservative og serviceminded borgere helst ser, at varer købes i butikker, hvor en ekspedient kan hjælpe dem.

Shoppings gøres til en udflugt

Detailbranchen havde fremgang i 2014, med 1,1 procent 2013 set i forhold, fastslår Retail Institute Scandinavia. Ifølge dem er årsagen til, at detailsalget sker i en butik hovedsageligt, at oplevelsen generelt set er bedre i en butik. Foruden det at mærke og prøve varerne inden købet, indgår forbrugeren også i en social sammenhæng. Den sociale sammenhæng forstærkes, da størstedelen af de shoppende, ikke blot nøjes med at købe varer i enkelte butikker, men kombinerer dette med cafébesøg, en kop kaffe eller en gang fastfood.

Holstebro vil opføre storcenter

Detailhandlen i Holstebro kommune står overfor en mindre revolution, da Kommunen har besluttet at opføre et storcenter i hjertet af Holstebro.

Én etage er ikke nok

Centeret i Holstebro skal bygges i to etager, ét fladt niveau ved Storeåen og ét niveau ved Danmarksgade. Dette er sker, for at danne plads til mere end 60 butikker, af forskellige størrelser, samt tilhørende underjordisk parkeringskælder. Samtidig skal skal her også opføres større bolig og erhvervsdele i centret som følge af den attraktive og centrale beliggenhed med tilhørende parkering. I forlængelse heraf, opføres der i centerets vestlige ende et boligbyggeri med cirka 50 ungdomsboliger, som skal tilbydes til byens studerende. Mest opsigtsvækkende er dog det slanke og markante højhusbyggeri som hæver sig over det kommende centers sydlige hovedindgang, som vil være synligt fra de store indfaldsveje til Herning og Skjern.

Hvad vil centret bringe?

Der skal foretages en analyse af instituttet ICP i mere end 400 butikker i Holstebro, Ulfborg og Vinderup, for at finde ud af hvilken effekt centeret vil have på nær miljøets detailhandel og besøgstal. Samt om centeret vil trække flere til ude fra det normale detailområde. Med andre ord, om opførelsen af centeret øver byens rækkevidde. Centeret forventes at stå færdigt i efteråret 2018.

Forbrugerpriserne stiger svagt

Forbrugeren er den store vinder af første kvartal i 2016, til trods for at forbrugerprisindekset (med basis i 2015) er over 100 gennem de første 5 måneder af året.

Store besparelser på forbrugervarer

Ifølge Danmarks Statistik er forbrugerpriserne for 2015 og 2016 næsten identiske. Herved er priserne på varerne på samme niveau som i 2015. Dog er priserne ikke identiske for 2015 og 2016, da her ses store prisnedgange på flere områder. Eksempelvis peger flere større områder på, at forbrugeren skal have mindre beløb op at pengepungen. Sammenlignes prisniveauet på tøj og sko i april måned for 2015 og 2016, ses et fald på 3,9%. Denne post er dog normeret til kun at udgøre 4,56 % af forbrugerens budget. Dertil ser det ud til, at EU reguleringerne vedrørende priserne på kommunikation bærer frugt, da der i samme periode ses en nedgang på 3,5%. Samtidig ses en nedgang i fødevarepriser fra april 2015 til april 2016 på 0,3%.Dog ses også mindre stigninger på de store poster, som hovedsageligt udligner andre prisnedgange. Boligomkostninger er i perioden stedet 0,7 %, men udgør normeret set næsten 30 % af et husholdningsbudget.

Forbrugeren er vinderen

Tiltrods for at forbrugerprisindekset i starten af 2016 er på et højere niveau end i 2015, er forbrugeren stadig vinderen. Dette skyldes at BNP er steget mere end prisniveauet i første kvartal af 2016. Realvæksten i første kvartal 2016 udgør 0,7, altså BNP minus inflationen. Samtidig ligger forbrugerprisindekset på samme niveau som i 2015, hvilket vil gavne efterspørgslen indenlands.

Ses på den seneste Brexit afstemning, så vi et fald i det britiske pund, hvilket medfører lavere forbrugerpriser på varer fra Storbritannien. Dette kan medføre, at danske forbrugere vil benytte de “overskydende” penge i pungen, på cafébesøg eller shopping, som følge af lavere priser på dagligdagsprodukter, som eksempelvis medicin som er faldet med 1,5%.

Butikkerne som stadig står for langt den største del af dagligvaresalg og generelt salg af forbrugsgoder, vil kunne mærke et øget salg som følge af de ubrugte penge i forbrugerens pengepung.

Tomgangensprocent beskriver hvor stor en del af lokalerne i et området der står ledige. Denne er generelt set lav i Danmark, men København trækker i modsatte retning.

Det spænder bredt i kongeriget

Ses der på tomgangsprocent rundt om i landet, ligger landsgennemsnittet på 5,8 % (1. Juli 2016). Generelt set er Danmark gode til at få udnyttet eksisterende lokaler før der opføres nye. Eksempelvis er tomgangsprocenten i Vest- og Sydsjælland på blot 3,4 %, svarende til 517 ledige lokaler, med et area på 420.000 kvadratmeter. Fyn klarer sig også pænt, og har kun 621 ledige lokaler, svarende til en tomgangsrate på 5,4%.

Ses her dog på storbyerne København og Århus, er billedet dog et helt andet, at Østjyllands tomgang ligger på 6,4%, og er højere i selve Århus. Helt skidt ser det dog ud i Københavnsområdet, da tomgangen her er 12,7%, grundet 881 ledige lokaler.

Lejerne er vinderne

Der er meget at hente som lejer af erhvervslokaler i områder om stor tomgangsprocent. I større byer står mæglere typisk med lejemål, som de meget gerne ser udlejet hurtigt, grundet utålmodige klienter. Ligesom der gives prisnedslag ved salg af private boliger, gives der også prisnedslag i leje for at få lukket en aftale.

Specielt i København er der penge at hente, da tomsgangsraten er steget fra 11% i 2013 til de 12,7% i 2016, da markedet er præget af stor konkurrence. Med andre ord sætter udbud og efterspørgsel prisen – hvilket ligger til lejerens fordel i det nuværende marked.

Ved at have tålmodighed, og måske være en smule stædig kan du givetvis presse dine lejeomkostninger ned, da lejeren i det nuværende marked vejer mest på vægten.

Lokale ønsker ikke storcenter

Butiksprojekt stoppet af lokale

Jens Schaumann møder massiv modstand i den jyske højborg Vejle. Schaumann havde planer om at opføre et nyt butikscenter i Vejle – men de lokale siger nej.

NPV i Jylland

Ejendomsprojekter har de lavet mange af, men næppe lige så mange som der har gjort indsigelse mod det næste projekt. NPV, som står bag BIG i Herlev, havde planer om at indtage Vejle, ved at anlægge et nyt butikscenter på den gamle posthusgrund i Vejle. Centret ville sætte Vejle på Danmarkskontoret i forhold til shoppingcentre og bycentre, men det falder ikke i beboernes interesse.

De 98 indsigelser benytter flere stærke argumenter mod opførelsen af et storcenter midt i den 9. største by i landet. Flere argumenterer for at butikslivet i Vejles små shoppinggader ville få det svært, mens andre tænker på den øgede støj i nærområdet fra de forbikørende. De mere traditionelle lokale frygter i værste fald, at flere kulturelle og historiske værdier kan lide tab.

Borgmesteren er ikke splittet – Men ser muligheder

NPV projektet interesserer Borgmester Arne Sigtenbjerggaard, som i følge Estate Media mener det vil være fatalt, såfremt byen ikke sikrer sig projektet. Ifølge projektplanen skal der opføres 300 lejligheder og 30.000 kvadratmeter butiksareal på grunden, således at der kan åbnes butik, restaurant, showroom og lignende i bygningen.

Borgmesteren mener således, at denne mulighed vil gavne byen på sigt, både grundet nye lejligheder, for at gøre byen mere attraktiv for tilflyttere, som studerende og børnefamilien – men også for at sætte Vejle på kortet over danske turistmål. Samtidig fortæller borgmesteren, at butikslivet kun skal konkurrere mod 4 detailbutikker mere, såfremt centret opføres.

Pas på hvem du lægger dig ud med

Svensk kaffe indtager Danmark

Baresso lukker

Den store tyske ejer af Baresso kæden vil satse anderledes. Herfor skal deres caféer ikke længere hedde Baresso, og konceptet skal ændres. Det tyske holding selskab, Jab Holding, som ejer Baresso, har set sig lun på Espresso House som opererer i Sverige.

48 kaffebarer skal omlægges

De ses stort set i hver eneste større danske by, og konkurrerer med Starbucks og lignende aktører. Til trods for en øget omsætning, en øget bruttofortjeneste gennem de seneste 5 år, har Baresso Coffee haft problemer med at levere sorte tal på bundlinjen, både i 2015 og 2013 har der været et underskud på henholdsvis 4,6 og 2,7 millioner. Samtidig har pengestrømmen haft det bedre. De hårde år har medført at egenkapitalens forretning har været ganske ustabil, hvilket nok er årsagen til Jab’s nye strategi.

Danskerne accepterer svensk kaffe

Ifølge Nickolas Krabbe Bjerg, adm. direktør i Baresso, har de danske forbrugere taget godt imod kaffen fra Sverige, i en sådan grad, at det giver langt bedre økonomisk mening, at fortsætte som svensker end som dansker. Efter at Espresso House’s koncept er blevet testet på det danske markedet, og har vist en stærk entre, har Jab Holding valgt at køre 100 % med det svenske koncept.

Jab Holding vil dominere kaffemarkedet

Idet Jab Holding for blot et år siden købte Baresso Coffee, mens de også købte Espresso House i Sverige, kommer tyskerne til at sidde stærkt på markedet for kaffebarer og take away kaffe. Mens der forventes at være flere synergieffekter som kan påvirke forretningen af den store investering positivt.

Selvom der kun er 3 Espresso House caféer i Danmark, i indre København, kunne der meget vel ske en ekspansion. Da der alene i Malmö er 18, jævnfør Espresso House’s hjemmeside. Ved opkøbet vil således komme til at være over 50 kaffebarer med logoet Espresso House rundt om i Danmark.

Til trods for de store investeringer og omlægninger kommer de danske cafébesøgende ikke til at mærke nogen ændring i “kaffebutikkerne”, som kommer til at ske over de næste par år, idet kaffebarerne bliver liggende samme sted, og hovedsageligt vil beholde samme personale.